Verdens største fly i luften for første gang - flyvere.dk

Foto: Wikimedia commons.

Verdens største fly i luften for første gang

Kategori: Nyheder

Tags: Scaled Composites, Stratolaunch

Verdens største fly, Stratolaunch, eller ‘Roc’*, som det også kaldes, gik i går den 13. april 2019 på vingerne for første gang.

Flyvningen skete fra Mojave Air & Space Port, hvor Scaled Composites har bygget flyet og udført tests af flyet.

Mojave Air & Space Port, der ligger i Antelope Valley, er hjemsted for både NASAs og privatevirksomheders rumfartsprojekter.

Det er også herfra, nærmere bestemt fra General William J. Fox Airfield nord for Los Angeles, at Los Angeles County Airshow afvikles.

Scaled Composites Model 351 Stratolaunch er et seks-motoret jetfly med en dobbelt fuselage og et stort ophængningsmodul i vingekonstruktionen mellem de to ens fuselager.

Flyet er designet og bygget af Scaled Composites i Seattle, Washington i USA,

Flyet er bygget på bestilling af Stratolaunch Systems, der er grundlagt af den ene af Microsofts grundlæggere Paul Allen og Burt Rutan.

En flyvende affyringsrampe

Stratolaunch er udviklet til at fungere som en flyvende affyringsrampe, til at sende bla. satellitter i lave kredsløb om jorden.

Scaled Composites planlægger at tilbyde deres flyvende affyringsrampe til private virksomheder, USAs militær og
NASA.

Ifølge CNN planlægger virksomheden at gøre det ligeså nemt og billigt at sende satellitter i kredsløb, som det er at booke en billet til et rutefly.

Enorme dimensioner

Stratolaunch vingefang sammenligning.
Ill.: Wikimedia.

Scaled Composites Model 351 Stratolaunch er verdens største fly på næsten alle tænkelige måder.

Flyet har et vingefang på 117 meter hvilket gør Stratolaunch til det fly med det største vingefang, der rent faktisk er kommet i luften.

Stratolaunch er 73 meter langt.

Det har to ens fuselager og seks Pratt & Whitney PW4056 turbofan jetmotorer.

Flyet kan løfte 250 tons dødvægt med en samlet MTOW, (Max Take Off Weight) på 590 tons.

Genbrug og lette materiale

Stratolaunch er bygget af kompositmaterialer, der er lettere end de traditionelle materialer som stål og aluminium, som moderne fly ofte er bygget af.

Mange af flyets komponenter de samme som på Boeing 747 jumbo jet – det gælder for motorerne, landingsstellet, flyets elektroniske systemer (avionics) og cockpit.

Video: Stratolaunch første flyvning 13. april 2019

Kilde: Stratolaunch / Youtube

* Roc er en stor mytisk fugl, der ifølge myten kunne bære en elefant i sine kløer mens den fløj. Roc optræder i Tusind og en Nat fortællingen om Sinbad Søfareren – en sømand fra det Bagdad i Irak.

Flyvere nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at flyvere.dk opbevarer mit navn (valgfrit) og min e-mail indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Sidste nyt

Nyheder

Nyeste artikler

Douglas O-2

Douglas O-2

Dassault Falcon 20

Dassault Falcon 20

Ryan X-13 Vertijet

Airbus A310

Airbus A310