Boeing stævner Danmark. Boeing har ikke fået aktindsigt i beslutningen bag regeringens valg. Læs mere på Flyvere.dk - website om fly, flyvning og flyvere. Foto: Wikimedia

Foto: Wikimedia commons.

Boeing stævner Danmark

Kategori: Nyheder, Nyheder 2017

Tags: Boeing

2. marts 2017

Ifølge flere medier i dag, bla. dr.dk og TV2, vil Boeing nu stævne den danske stat, efter at den amerikanske flyproducent blev vraget som producent af Danmarks nye kampfly.

Det bekræfter Boeing i en pressemeddelelse.

Årsagen til stævningen er ifølge Boeing manglende udlevering af dokumenter fra udbuddet af nye kampfly.

Boeing har anlagt sag mod Forsvarsministeriet, fordi ministeriet ikke har imødekommet anmodningen om aktindsigt i de dokumenter, som ligger til grund for evalueringen i kampflykonkurrencen, skriver Boeing i en pressemeddelse.

Boeings F-18 Super Hornet tabte til konkurrenten Lockheed Martins F-35, der af den danske regering er blevet valgt som det danske luftvåbens nye kampfly.

Boeing: Vi er uenige i deres valg

Da det stod klart, at Lockheed Martins F-35-fly blev valgt frem for Boeings Super Hornet, oplyste Debbie Rub, vicepræsident i Boeing Global Strike, at flyproducenten var uenig i den forsvarsministeriets evaluering af flyene.​

Som vi gjorde opmærksom på ved offentliggørelsen af beslutningen, så mener vi, at ministeriets evaluering af kandidaterne er behæftet med fundamentale fejl og blandt andet giver et forkert indtryk af F/A-18 Super Hornet-kampflyets pris og egenskaber, sagde hun dengang, ifølge Ritzau.

I dagens pressemeddelelse siger Tom Bell, Senior Vice President for Global Sales & Marketing:

Det er absolut afgørende, at oplysningerne om Super Hornets priser og egenskaber er faktuelt korrekte og præcise.

Fejlagtige forudsætninger og forkerte konklusioner må ikke stå uimodsagte hen.

Flyproducenten har bedt om aktindsigt i al materiale fra konkurrencen om ordren på kampfly fra den danske stat, men de har kun fået en lille del af papirerne.

Det er næsten et halvt år siden, vi anmodede om dokumenterne og ministeriet har endnu ikke udleveret den information, som vi er berettiget til at modtage, siger Tom Bell.

Det danske Forsvarsministerium afviser Boeing

Senere i dag har Forsvarsministeriet udsendt en pressemeddelelse, hvori ministeriet tilbageviser Boeings postulat.

Ministeriet skriver ifølge dr.dk at Boeing ikke har præciseret deres anmodning om aktindsigt, hvilket var en del af en proces-aftale mellem ministeriet og Boeing.

Kilde: dr.dk

Flyvere nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at flyvere.dk opbevarer mit navn (valgfrit) og min e-mail indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Sidste nyt

Nyheder

Nyeste artikler

Bristol Boxkite

Bristol Boxkite

Bristol Type 175 Britannia - flyvere.dk

Bristol Britannia

North American Sabreliner

North American Sabreliner

Douglas O-2

Douglas O-2

Dassault Falcon 20

Dassault Falcon 20