Boeing vil erklære sig skyldig i bedragerianklage

Boeing 737 MAX ved Farnborough 2018. Foto: Steve Lynes. CC BY 2.0

Boeing vil erklære sig skyldig i bedragerianklage

Boeing vil erklære sig skyldig i bedragerianklage, der stammer fra sagen om de to fatale havarier i 2018 og 2019 med to Boeing 737 Max passagerfly.

Det skriver flere medier i dag.

I en såkaldt ‘plea deal’ mellem Boeing og den amerikanske anklagemyndighed erklærer Boeing sig skyldig i bedrageri.

Det amerikanske justitsministerium mener desuden at have fastslået, at Boeing har overtrådt en aftale om beskyttelse mod retsforfølgelse i mere end tre år.

Det udtalte amerikanske regeringsembedsmænd søndag.

En kvart milliard dollars i bøde

Derfor gav den føderale anklagemyndighed Boeing i denne uge valget mellem at erklære sig skyldig og betale en bøde på 243,6 millioner dollars som en del af en straf, eller stå over for en retssag om sammensværgelse for at begå bedrageri mod den amerikanske stat.

Boeing har også indvilliget i at investere mindst 455 millioner dollars i løbet af de næste tre år for at styrke sikkerheds- og complianceprogrammer.

Boeings erkendelse af skyld kan potentielt true virksomhedens evne til at sikre lukrative regeringskontrakter med f.eks. det amerikanske forsvarsministerium og NASA.

Boeing blev udsat for strafferetlig forfølgelse, efter at justitsministeriet i maj fandt ud af, at selskabet overtrådte en 2021-forlig, der involverede dødsulykkerne.

Slipper for retssag

Den såkaldte ‘plea deal’ vil kunne gøre at Boeing slipper for en offentlig retssag, der uden tvivl vil eksponere Boeings beslutninger, der i sidste ende førte til det fatale Max-flystyrt, for offentligheden.

Boeing har overfor New York Times og Reuters bekræftet, at selskabet er nået til enighed med det amerikanske justitsministerium.

Aftalen dækker kun Boeings forseelser før de to fatale havarier, som dræbte 346 passagerer og besætningsmedlemmer ombord på to nye Boeing 737 Max fly.

Det giver ikke Boeing immunitet for andre hændelser, som f.ex. det panel, der blæste af et Boeing 737 Max fly fra Alaska Airlines under en flyvning i januar, udtaler en embedsmand i det amerikanske justitsministerium.

Aftalen dækker heller ikke nuværende eller tidligere ansatte hos Boeing, kun selskabet som sådan.

MCAS igen

Aftalen om skyld forpligter Boeing til at erklære sig skyldig i at have fremsat bevidst falske erklæringer til den amerikanske luftfartsmyndighed FAA, (Federal Aviation Administration) om den MCAS software, der bruges på 737 MAX til at operere ved lave hastigheder.

Boeing har ifølge den føderale anklagemyndighed efterfølgende afgivet vildledende erklæringer til myndighederne om MCAs systemet.

Det er det famøse MCAS system, der igen er i centrum.

Maneuvering Characteristics Augmentation System (MCAS) er flysoftware, der er designet til automatisk at sænke flyets næse ned under visse forhold.

Fejl i MCAS systemet og utilstrækkelig uddannelse og træning i MCAS systemet af 737 MAX piloter er blevet udpeget som årsag til de to fatale havarier med Boeing 737 MAX fly i 2018 og 2019.

Det slog en rapport fra den amerikanske regering senere fast.

Flyvere nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at flyvere.dk opbevarer mit navn (valgfrit) og min e-mail indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Sidste nyt

Nyheder

Nyeste artikler

Douglas O-2

Douglas O-2

Dassault Falcon 20

Dassault Falcon 20

Ryan X-13 Vertijet

Airbus A310

Airbus A310