Danish Airshow 2018 - flyvere.dk

Foto: Wikimedia commons.

Danish Airshow 2018

Kategori: Flyshows, Nyheder, Nyheder 2018

Tags: Danish Airshow

Så er Flyvevåbnets Danish Airshow 2018 ved at være på trapperne.

I år afholder Flyvevåbnet sit Airshow på Flyvestation Aalborg den 10. juni fra kl. 08.00.

Danish Air Show afholdes hvert andet år på en af Flyvevåbnets tre flyvestationer i Karup, Skrydstrup eller Aalborg.

Flyvevåbenet skriver på Airshowets hjemmeside;

Vi garanterer dig en stor oplevelse, når store fly-opvisningshold laver spektakulære formationer og kampfly, helikoptere og transportfly udfører vilde manøvrer i luften og specialoperationsstyrkerne viser, hvilket stof de er gjort af.

Du kan også komme helt tæt på masser af historiske og topmoderne militære fly og se udstillinger af udstyr og enheder fra hele Forsvaret.

Når vi holder Danish Air Show gør vi det for at vise, hvad vi laver både herhjemme og ude i verden, og så håber vi selvfølgelig også at kunne inspirere enkelte af jer til et spændende liv og job i Flyvevåbnet eller et andet sted i Forsvaret.

Danish Air Show

Der er som sædvanlig lagt op til et rigtig godt flyshow med et omfattende program af både static display fly og masser af flyvende displays.

Et rigtig godt program

Flyvevåbnets flyshow er altid godt varieret med både mange historiske flytyper og nogle af de nyeste og mest moderne fly i verden.

Gå ikke glip af de mange historiske fly på Danish Airshow 2018

Danish Airshow 2018 - Mikojan-Gurevitj MiG-15. flyvere.dk
MIG-15 her gengivet fra https://danishairshow.dk

Der er f.eks. Consolidated PBY Catalina, Douglas DC-3 fra danske Foreningen For Flyvende Museumsfly, og den fantastiske De Havilland Vampire fra Norwegian Air Force Historical Squadron.

Se også den legendariske MIG-15 og ikke mindst den berømte Lockheed F-104 Starfighter fra Starfighters Venner i Bodø, Norge, der alle er på både static og flying display.

 

De mange moderne fly er også værd at få med

Sukhoi SU-27 Flanker fra det ukrainske luftvåben laver som regel en imponerende opvisning, når det vises frem på flyshows.

To af kandidaterne til Århundredets flyindkøb er på både flying og static display; en F-18C Hornet fra det finske luftvåben og en Eurofighter Typhoon fra det spanske luftvåben.

Flyvevåbnets to nyeste helikoptere, Sikorsky MH-60R Seahawk og Augusta Westland EH-101 Merlin er også på Airshow 2018.

Patrouille Suisse på Danish Airshow 2018

Endelig optræder det schweiziske flyvevåben med deres opvisningshold Patrouille Suisse.

Opvisningsholdet behøver ikke rigtig nogen lang introduktion for dem, der kender holdet.

Hvis du aldrig har hørt om Patrouille Suisse, så er her en lejlighed til at få en oplevelse af de helt store.

Det bliver en dejlig dag i Aalborg…

Se Yannick Barthes video med Patrouille Suisse:

Se video med F-104 restaureret af den norske forening Starfighterens Venner:

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved min tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at mit navn (valgfrit) og min e-mail registreres og opbevares hos flyvere.dk indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Sidste nyt

Nyheder

Nyeste artikler

Fokker C.V

Beriev A-50

Beriev A-50

Myasishchev M-55

Myasishchev M-55

Payen PA-22

Payen PA-22