Efter en historisk beslutning om donation af 19 General Dynamics F-16 Fighting Falcon kampfly til Ukraine har den danske regering på et pressemøde i dag meddelt at Danmark donerer F-16 kampfly til Ukraine.
Pressemødet fandt på Flyvestation Skrydstrup i forbindelse med ankomsten af den Ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj på officielt besøg i Danmark i dag.
I en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet siger forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen, at han er stolt over beslutningen.
Det gør mig stolt, at Danmark sammen med Nederlandene vil donere F-16-kampfly til Ukraines frihedskamp mod Rusland og deres meningsløse aggression. Danmarks støtte til Ukraine er urokkelig, og med donationen af F-16-fly går Danmark nu forrest.
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen, Forsvarsministeriet.
Holland donerer også kampfly
Dagens pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet redegør for at beslutnngen om donation af kampfly til Ukraine er taget sammen med Holland (Nederlandene).
Hollandske F-16 kampfly vil således også finde vej til Ukraine inden længe.
Den hollandske premierminister Mark Rutte har til Reuters udtalt, at det endnu ikke er besluttet hvor mange F-16 kampfly Holland vil donere.
Drypvis levering
Der bliver tale om en drypvis levering af de 19 F-16 kampfly til Ukraine.
De første fem eller seks fly er planlagt til at blive leveret allerede med udgangen af 2023.
Herefter er det palnen at der vil følge yderligere otte fly i løbet af 2024 og sluttelig de sidste fem F-16 i 2025.
Donation med betingelser
Der gælder en række betingelser for donationen.
For det første skal donationen godkendes juridisk af USA.
Dernæst skal der iværksættes og afsluttes et succesfuldt trænings- og oplæringsforløb af ukrainske piloter, jordpersonel og administration.
I en engelsksproget del af Forsvarministeriets pressemeddelelse, hedder det om betingelserne:
We agree to transfer F-16 aircrafts to Ukraine and the Ukrainian Air Force in close cooperation with the U.S. and other partners, when the conditions for such a transfer are met. Conditions include, but are not limited to, successfully selected, tested and trained Ukrainian F-16 personnel as well as necessary authorizations, infrastructure and logistics.
Forsvarsministeriet 20/8 2023.
General Dynamics F-16 Fighting Falcon
Den danske donation til Ukraine består af i alt 19 eksemplarer af General Dynamics F-16 Fighting Falcon fly.
F-16 Fighting Falcon har udgjort rygraden af det danske luftforsvar i mere end 40 år.
I januar 2020 fejrede Flyvevåbnet 40 års jubilæum med F-16.
Det skete med blandt andet en formationsflyvning over store dele af Danmark, blandt henover Amalienborg Slot i København.