F-35 demonstrationsflyvning udskydes - flyvere.dk

Foto: Wikimedia commons.

F-35 demoflyvninger udskydes

Kategori: Nyheder

Tags: F-35, F-35 og støjen

Der har været en del debat og bekymringer i forbindelse beslutningen om at indkøbe de nye F-35 kampfly til det danske luftvåben.

Især har beboere i området omkring Flyvestation Skrydstrup, hvor placering af de nye kampfly er planlagt, givet udtryk for bekymring over hvor meget F-35 flyene vil larme.

Målinger fra udlandet viser, at F-35 larmer mere end f.eks. F-16 fly gør.

Det har skabt yderligere bekymring for, at den version af F-35, som skal leveres til Danmark, også vil larme mere end luftvåbenets nuværende F-16 kampfly gør.

F-35 demonstrationsflyvning udskydes

Danmarks Radio, på dr.dk, skriver i dag, at et svar fra forsvarsministeriet fastslår, at de demonstrationsflyvninger, som er blevet stillet i udsigt inden årets (2018) udgang, først kan gennemføres i 2019.

Ifølge dr.dk har Forvarsministeriet lovet at fremlægge beregningsresultater for støjen fra F-35 på et annonceret borgermøde d. 6. december 2018 i Vojens.

Forberedelserne af lydmåling til demo-flyvningerne vil i følge forsvaret tage længere tid, så man regner først med at være klar i 2019.

Støjperceptionsmåling af støjen fra F-35

Ifølge dr.dk stilles der i et svar fra Forsvarsministeriets til DRen såkaldt ‘støjperceptionsmåling’ af støjen fra F-35 i udsigt.

Ifølge forsvarsministeriet planlægges demo-flyvningerne til at finde sted i løbet af 2019.

Perceptionsmåling af støj, eller måling af oplevet støj, består både af objektive lyd data fra lydmålinger med avanceret udstyr, og af spørgeskema-undersøgelser og interviews af en gruppe af recipienter.

Det vil sige, at en støjperceptionsmåling af F-35 støjen skal omfatte subjektive (oplevede) opfattelser af støjen.

Hollandsk eksempel

Det hollandske medie f35.com beskriver i artiklen “First Results from F-35 Noise Perception Flights In” hvordan en støjperceptionsmåling er udført i Holland.

Det hollandske forsvarsministerium har i samarbejde med virksomheden The Netherlands Aerospace Centre (NLR) målt lyden på en række F-35 demoflyvninger.

Samtidig har firmaet gennemført interviews af beboere i nærheden af demo-flyvningerne og foretaget lydmålinger af demo-flyvningerne med avanceret udstyr.

Flyvningerne foregik efter en forudgående dialog med beboerne om ønsker for tidspunkter for flyvningerne, start med og uden efterbrænder osv.

Endvidere blev der etableret et sammenligningsgrundlag gennem tilsvarende flyvninger med F-16 fly.

Kilde: dr.dk / f35.com

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved min tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at mit navn (valgfrit) og min e-mail registreres og opbevares hos flyvere.dk indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Sidste nyt

Nyheder

Nyeste artikler

Fokker C.V

Beriev A-50

Beriev A-50

Myasishchev M-55

Myasishchev M-55

Payen PA-22

Payen PA-22