Flyvevåbnets nye el-fly i luften - flyvere.dk

Flyvevåbnet Pipistrel Velis Electro. Foto: Simon Elbeck / Forsvaret.

Flyvevåbnets nye el-fly i luften

Kategori: Flyvevåbnet, Nyheder, Nyheder 2021

Tags: Pipistrel

Så kom Flyvevåbnets nye el-fly i luften.

Ifølge en pressemeddelelse udsendt af Forsvaret i dag har Flyvevåbnets to nye el-fly begge været på vingerne.

Den 3. juni annoncerede Forsvaret havde indkøbt to små elektriske fly produceret af den slovenske producent Pipistrel til Flyvevåbnet.

Dengang udtalte Forsvaret at indkøbet var et led i en konceptafprøvning, der skal være med til at undersøge, hvorvidt teknologien kan anvendes operativt i Flyvevåbnet.

Nu er Flyvevåbnet så gået igang med den praktiske del af denne konceptafprøvning.

De første testflyvninger med de to Pipistrel Velis Electro fly er netop overstået.

En af Flyvevåbnets testpiloter, der har fløjet et af Pipistrel flyene, siger til forsvaret.dk, at flyene fungerer fint:

Flyet er velbygget og flyver fint.

Teknologien er spændende, og vi er godt i gang med afprøvningen, som vil give os et solidt indblik i både flyets og teknologiens muligheder, nuværende begrænsninger og udfordringer

POL, testpilot Flyvevåbnet.

Gode perspektiver i el-fly til Flyvevåbnet

Forsvaret vil teste og afprøve anvendelsesmulighederne for el-fly i Flyvevåbnet for at undersøge om der vil være gode perspektiver i at anvende el-fly til for eksempel uddannelse af piloter.

Udviklingen af el-fly foregår i et højt tempo over hele verden, men mange af de teknologier, som el-fly bygger på, er stadig i en udviklingsfase.

Derfor tester man flyene indtil videre.

Udsigten til at Flyvevåbnet kan bruge støjsvage og emmissionsfrie fly, der udnytter bæredygtige teknologier, er meget spændende.

Oberstløjtnant Casper Børge Nielsen fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse udtaler på forsvaret.dk, at

Flyene er 100 procent emissionsfri, meget støjsvage og i øvrigt billige i drift. Vi kan se, at der kan være perspektiver i at anvende elektriske fly, når teknologien bliver moden

Casper Børge Nielsen, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

To-årig leasingaftale

De to Pipistrel fly er kommet til Flyvevåbnet på en to-årig leasingaftale med den slovenske producent Pipistrel.

De to år som leasingaftalen løber skal primært bruges til teknologiafprøvning og afklaring af det samlede brugsaspekt ved el-fly i en militær sammenhæng.

Flyene kommer ikke til at afløse nogle af Flyvevåbnets nuværende flytyper.

Flyene skal ikke afløse nogen af de flytyper, vi har.

Formålet med anskaffelsen er at få indsigt i og erfaring med teknologien og dens fordele og ulemper. På den måde er vi klar, når teknologien over tid bliver et reelt grønt alternativ,

HEK, ansv. for anskaffelse af el-fly, Flyverkommandoen.

Flyvere nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at flyvere.dk opbevarer mit navn (valgfrit) og min e-mail indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Sidste nyt

Nyheder

Nyeste artikler

Bristol Boxkite

Bristol Boxkite

Bristol Type 175 Britannia - flyvere.dk

Bristol Britannia

North American Sabreliner

North American Sabreliner

Douglas O-2

Douglas O-2

Dassault Falcon 20

Dassault Falcon 20