Første kommercielle elektriske fly - flyvere.dk

Foto: Wikimedia commons.

Elektriske fly, Nyheder, Nyheder 2019

de Havilland, Elektriske fly, Harbour Air

Første kommercielle elektriske fly

Medier i både ind- og udland beretter her til morgen om den første flyvning med et kommercielt elektrisk fly.

Det canadiske flyselskab Harbour Air, har i samarbejde med det australske selskab magniX, gennemført en vellykket testflyvning med et elektrisk drevet pasasagerfly her til morgen dansk tid.

Hermed er det første kommercielle elektriske fly en realitet.

I en fælles pressemeddelelse fra Harbour Air og MagniX udtrykker de to selskaber, at:

This historic flight signifies the start of the third era in aviation – the electric age, […]

BBC

De elektriske fly er under udvikling for (undskyld udtrykket) fulde sejl over det meste af verden.

Der udvikles og testes elektriske fremdriftssystemer og fly med el-motorer og hybridmotorer overalt.

Her på flyvere.dk har vi tidligere skrevet flere artikler om elektriske fly, blandt andet om Airbus e-fan fly, der gennemførte en testflyvning i april 2014 i Mérignac Lufthavnen, Frankrig, og i 2019 om Eviations elektriske passagerfly Alice, der blev præsenteret på Paris Airshow i 2019.

Der er flere måder at inddele flyvningens historie og udviklingen af flyvningen på.

Vi mener, der er tre grundlæggende trin i den moderne flyvnings historiske udvikling:

  • De første motoriserede fly, udviklet og fløjet af pionerere som Brødrene Wright i starten af 1900-tallet.
  • Jetalderen, med de første jetdrevne fly under og efter 2. verdenskrig 1939 – 1945.
  • De elektriske fly, der med en buldrende udvikling, stadig er i sin vorden.

Første kommercielle flyvning med et elektrisk fly

Flyvningen fandt sted med et de Havilland Canada DHC-2 Beaver passager vandfly fra Harbour Air.

de Havilland Canada DHC-2 Beaver har normalt en kapacitet på seks passegerer.

Flyet lettede fra vandet på floden Fraser ved Richmond i British Columbia i Canada.

Flyet er udstyret med magniXs elektriske magni500 fremdriftssystem, der yder 750 HK (560 kW).

Det var Harbour Airs grundlægger og CEO Greg McDougall, der fløj flyet.

Today, we made history. I am incredibly proud of Harbour Air’s leadership role in re-defining safety and innovation in the aviation and seaplane industry. Canada has long held an iconic role in the history of aviation, and to be part of this incredible world-first milestone is something we can all be really proud of.

Greg McDougall, Harbour Air