Forhøjet sikkerhed for F-35 i Skrydstrup - flyvere.dk

Foto: Wikimedia commons.

Forhøjet sikkerhed for F-35 i Skrydstrup

Kategori: Nyheder

Tags: F-35, F-35 og støjen

Når luftvåbnets nye F-35 kampfly bliver leveret og indsat i aktiv tjeneste i det danske luftvåben, bliver sikkerheden på flyvestation Skrydstrup kraftigt forhøjet.

Der vil blive indført forhøjet sikkerhed for F-35 i Skrydstrup ligesom området omkring de nye fly vil blive underkastet skrappe foranstaltninger.

Sikkerhedsforanstaltningerne vil forandre Figther Wing Skrydstrup til en flybase med en meget høj og meget moderne sikkerhed.

Der kommer nye sikkerhedsdirektiver for alt personel og alle besøgende på Fighter Wing Skrydstrup.

Det vil sige at for eksempel skal håndværkere, der udfører opgaver på Skrydstrup, sikkerhedsgodkendes.

Endelig vil der blive indført en række nye elektroniske overvågnings- og sikkerhedssystemer omkring flyene og deres standpladser og i området, der grænser op til flyvestation Skrydstrup.

Amerikanerne bestemmer

Ifølge dr.dk skal Forsvaret og det danske luftvåben leve op til en række hemmeligholdte sikkerhedskrav for at få leveret de nye F-35 kampfly fra USA.

Det er ingen hemmelighed, at det er det amerikanske forsvar, der er storebror i projektet. Derfor er det selvfølgelig også dem, der på en lang række områder definerer standarderne, og det er helt naturligt”, siger Per Pugholm Olsen, der er koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet til dr.dk.

Som under den kolde krig

Der vil blive foretaget en lang række foranstaltninger, der bringer sikkerhedsniveauet op (eller tilbage) på et niveau som under den kolde krig.

Hans Peter Michaelsen, der er militæranalytiker ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, siger til dr.dk at:

“Vi kan forvente det samme, som da spændingsforholdet til Warszawa-pagten var højt og man var ekstremt restriktiv med adgang til militære områder og graden af bevogtning var højere.”

Digital, elektronisk og fysisk sikkerhed for en flyvende supercomputer

Selvom flere kommentatorer sammenligner oprustningen af sikkerhedsniveauet med den kolde krig, så er der egentlig mere tale om at sørge for at ruste Flyvestation Skrydstrup bedst muligt til nutidens former for spionage.

Hans Peter Michaelsen fra Center for Militære Studier pointerer da også, at det er en flyvende supercomputer, der skal beskyttes.

Derfor skal alle forsøg på hacking og elektroniske indbrud i flyenes computersystemer forhindres.

Man skal sikre sig, at man ikke kan indhente elektroniske informationer.

Det vil sige, at man ikke kan ligge uden for hegnet med et modtagerapparat og suge elektroniske beskeder eller på anden måde aflure flyet.

Man skal også sikre sig, at der ikke kommer uautoriseret personel ind til flyene, siger militæranalytikeren til dr.dk.

Der bliver tale om en investering i alle aspekter af bevogtningsopgaverne på Skrydstrup.

Det vil skabe nye arbejdspladser i lokalområdet, når f.eks. områderne omkring flybasen skal gøres langt mere overskuelige og bevogtes bedre end i dag.

Flyvere nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at flyvere.dk opbevarer mit navn (valgfrit) og min e-mail indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Sidste nyt

Nyheder

Nyeste artikler

Bristol Boxkite

Bristol Boxkite

Bristol Type 175 Britannia - flyvere.dk

Bristol Britannia

North American Sabreliner

North American Sabreliner

Douglas O-2

Douglas O-2

Dassault Falcon 20

Dassault Falcon 20

Skriv en kommentar