Flyselskabet SAS har givet sin flyflåde en gang maling.
Der er indarbejdet et nyt farveskema i flyenes bemaling og ud af anstrengelserne er der kommet et helt nyt look på SAS flyene.
SAS kalder det for en helt ny visuel identitet, men foreløbig er der tale om ny bemaling af SAS fly.
Det nye look er hvidt / sølvgråt med SAS kendte blå signaturfarve som staffering på undersiden af den bagerste del af fuselagen med overgang til haleror, på sharklets og som et bånd på motorernes forreste del.
Den største ‘nyhed’ ved det nye SAS look, er at SAS logoet nu er et sølvfarvet mega-logo, der dækker næsten hele den forreste del af fuselagen på flyenes sider foran vingerne.
Det virker på en gang vellykket, moderne og tidstypisk.
SAS nye ultra-moderne Airbus A350 og Airbus A320neo fly bliver de første SAS fly i de nye farver.
The Scandinavian way
Det nye farveskema er ifølge SAS ment som både en hyldest til skandinavisk design og dens minimalistiske arv.
Samtidig siger SAS at de nye farver peger et skridt ind i fremtiden.
Det nye design er et symbol på vores fremtid – en mere bæredygtig og konkurrencedygtig fremtid for SAS, som samtidig omfavner vores arv.
Skandinaviske flyrejsende vil kunne genkende farverne som ‘hjemmefra’, mens udenlandske rejsende vil møde en Nordisk kvalitet i flyenes nye farver.
Rickard Gustafson, President og CEO i SAS
We are travelers
SAS flådens nye bemaling er den sidste milepæl i SAS nye firmaprofil.
Den blev lanceret med “We are travelers” kampagnen i 2014.
Kampagnen skulle løfte SAS rejsetilbud op fra blot at være en flybillet til at gøre en flyrejse til en del af en livsstil.
Hvorvidt SAS er lykkedes med sin kampagne skal her være usagt, men flypassagerne vælter ind i flyene i et hidtil uset omgang.
Det er faktisk nu så stort (antallet af flypassagerer), så det er blevet et fokuspunkt i miljø- og klima debatten.
Måske vil det el- og hybridfly, som SAS og Airbus planlægger, nå at få samme bemaling.
SAS fly gennem tiderne
SAS har med ujævne mellemrum skiftet det visuelle udtryk på sin flåde af passagerfly.
SAS blev grundlagt i 1946 som et konsortium mellem Svensk Interkontinental Lufttrafik, Det Norske Luftfartselskap og Det Danske Luftfartselskab.
SAS Dragon livery
De første SAS fly blev malet i det, der er kendt som SAS Dragon eller Viking livery.
SAS DC-4 Haakon Viking fra 1946 var malet i den oprindelige udgave af Dragon / Viking livery.
Selve drage figuren er organisk svunget langs fuselagen på flyet med runde former på hals og hale.
SAS kalder selv perioden med drage-bemalingen for Dragon Age.
Allerede senere samme år får SAS flyene en ændret udgave af Dragon / Viking livery.
Halen er forsvundet og dragens hoved ses nu i en mere oprejst og stiliseret udgave.
Her er det SAS DC-4 Olav Viking i Kastrup, København fra 1946.
Dragehoved livery forblev på SAS fly helt frem til begyndelsen af 1980’erne.
Her er det SAS Boeing 747 Magnus Viking fra midten af 1970’erne.
Dragens hoved og hals er endnu en gang blevet tilpasset tidens udtryk og ses her i en fladere og mere langstrakt version.
Carlzon livery
I 1981 blev Jan Carlzon udnævnte til øverste chef for SAS. Han ændrede det visuelle udtryk på SAS flåden radikalt.
Carlzon mente at folk ikke forstod henvisningen til skandinavisk vikingearv og var nervøs for at folk forbandt vikingerne med plyndring og voldtægt…
De nye farver blev kendt som Carlzon livery og havde roll-out 12. april 1983.
Blue Tail livery
Med indkøbet og introduktionen af Boeing 737 NG i 1998 skiftede SAS endnu en gang ham for sine fly.
Blue Tail var (er) karakteriseret ved flyets haleror var malet i SAS blå, rød bemaling på den forreste halvdel af motorerne og en ny grå bemaling på flyenes fuselage.
Endelig blev SAS logo ny-designet ved samme lejlighed.
SAS 2019 – nye fly i nye farver
Så er vi fremme ved 2019.
Den nye SAS livery 2019 er den foreløbige kulmination på “We are travelers ” kampagnen.
SAS kampagnen “We are travelers” har kørt siden 2014, hvor de første spadestik til en ny visuel identitet blev.
SAS er i øjeblikket i gang med en større udskiftning af sin flyflåde med indkøb af blandt andet nye Airbus A320neo og Airbus A350 fly.
Ny type maling
De nye fly får bemaling med en avanceret type maling, der er udviklet af AkzoNobel.
Malingen kan påføres flyene i færre lag, der dermed reducerer flyenes vægt betydeligt.
Det vil igen betyde mindre brændstof forbrug og mindre CO2 udledning ifølge SAS:
SAS has chosen an advanced coating material, provided by AkzoNobel, allowing fewer layers of color to be added.
This reduces the weight of the aircraft significantly and translates into fuel savings as well as reduced CO2 emissions.
Furthermore, the paint contains less toxins than conventional paint systems, while the increased durability allows for longer intervals between complete repaints.
SAS Group
SAS flight crew uniformer
Der har (heller) ikke været sparet på krudtet når det kom til design af SAS uniformer.
Både Christian Dior og Calvin Klein har lagt både navn og nål og tråd til mindst to SAS uniformer.