Den sidste flyvning med SOFIA, Nasas stratosfæriske teleskop, fandt sted torsdag den 29. september 2022.
Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy, SOFIA, foretog luftbårne observationer af rummet i det infrarøde spektrum.
Efter at have udført infrarøde målinger og observationer af rummet i mere end 10 år, nærmere bestemt siden 26. maj 2010, er det nu slut for SOFIA.
I løbet af de mange 10-timers flyvninger har det tyskbyggede SOFIA teleskop bidraget til flere astronomiske opdagelser.
SOFIA teleskopet fandt (mere) vand på Månen, det målte Plutos skygge og det fandt Mælkevejen centrum.
Men nu hvor NASA har sendt James Webb teleskopet ud i rummet er de bekostelige flyvninger med SOFIA overstået.
NASA har haft årlige udgifter på ca. 85 millioner USD årligt for at holde SOFIA i luften.
Hertil skal lægges ca. 20% af det beløb som kom fra NASAs tyske samarbejdspartner; det tyske rumfartscenter, Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt, eller DLR.
Den videnskabelige og daglige håndtering af SOFIA samarbejdet med NASA er lagt i hænderne på Deutsches SOFIA Institut, DSI.
Ombord på en jumbojet
SOFIA teleskopet var monteret ombord på et modificeret Boeing 747SP fly.
En af de mange modifikationer af SOFIA versionen af Boeing SP-flyet er en stor luge i siden af Boeing SP flyets fuselage.
Lugen åbner i næsten hele fuselagens højde.
Bag lugen var det 17-tons tunge reflektor teleskop med et spejl på ca. 2,5 meter i diameter monteret.
Boeing 747SP
Boeing 747SP er en forkortet version af det oprindelige Boeing 747.
SP versionen udmærker sig blandt andet ved at have en længere rækkevidde – altså også en længere flyvetid.
Observationerne med SOFIA ombord på Boeing 747SP flyet fandt sted i stratosfæren, det vil sige i ca. 12 kilometers højde.
I denne højde er atmosfærens indhold af vanddamp meget begrænset.
Vanddamp blokerer for dele af det infrarøde spektrum.
Tidligt torsdag morgen den 29. september 2022 sluttede den sidste flyvning med SOFIA, da Boeing 747SP flyet med teleskopet ombord landede på NASAs Armstrong Flight Research Center i nærheden af Los Angeles, i USA.