Antonov An-124 lander i København - flyvere.dk

Foto: Wikimedia commons.

Antonov An-124 lander i København

En af luftens giganter, det kæmpestore Antonov An-124 transportfly, landede onsdag 8/4 2020 i Københavns Lufthavn.

Det er ikke så tit, at så store fly lander i Københavns Lufthavn og årsagen til at et Antonov An-124 lander i København er Coronakrisen.

Flyet var lejet ind til at sørge for transport af mere end en halv million ansigtsmasker og 180.000 beskyttelsesdragter til det danske sundhedsvæsen fra Kina.

Et smukt eksempel på samarbejde

Leverancen af udstyret til det danske sundhedsvæsen var endnu et af de smukke hjælpsomme tiltag, som vi har oplevet flere gange under Coronakrisen.

Det blev til i et samarbejde mellem Danske Regioner og virksomheden Mærsk.

Mærsk, der udnyttede sit kontaktnetværk i Østen til opgaven, stod for organiseringen af transporten og logistikken ved hele operationen.

Danske Regioner stod for selve indkøbet af udstyret.

Et af verdens største transportfly

Antonov An-124 er verdens største serieproducerede transportfly.

Den militære version Antonov An-124 Ruslan er verdens største militære transportfly med en lastevne på 150 tons gods.

Den 69 meter lange civile udgave af flyet, der gæstede København, An-124-100M, var i 30 år det største og tungeste transportfly i verden.

Flyets lastevne og størrelse overgås kun af An-124s ‘storesøster’ Antonov An-225 Miriya og af Boeing 747-8.

Fuldt lastet vejer flyet mere end 400 tons.

Militære opgaver i øst og vest

Det er ikke første gang at Antonov An-124 lander i København.

Flyet har tidligere løst transportopgaver for det danske forsvar under missioner i udlandet.

Antonov An-124 lander i København. USN DSRV Mystic lastes ombord på et Antonov An-124 Condor - flyvere.dk
USN DSRV Mystic lastes ombord på et Antonov An-124 Condor. Foto: Wikimedia.

Flyet har også løst transportopgaver for både NATO og det amerikanske forsvar.

NATO har benyttet An-124 fly til strategiske lufttransportopgaver i flere omgange til f.eks. NATOs militære engagementer i Irak og Afghanistan.

Det var nødvendigt i perioden indtil Airbus A400M Atlas blev taget i brug af NATO landene.

Flyvere.dk nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved min tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver jeg tilladelse til at mit navn (valgfrit) og min e-mail registreres og opbevares hos flyvere.dk indtil jeg selv afmelder nyhedsbrevet.

Sidste nyt

Nyheder

Nyeste artikler

Fokker C.V

Beriev A-50

Beriev A-50

Myasishchev M-55

Myasishchev M-55

Payen PA-22

Payen PA-22