Hvem bliver nye ejere af SAS?

SAS Caravelle, pilot og kabinepersonale. 1. Januar 1964. Foto: Rigmor Dahl Delphin, Oslo Museum. CC BY-SA 3.0

Hvem bliver de nye ejere af SAS?

Kategori: Nyheder, Nyheder 2023

Tags: SAS

Kommer smilene hos SAS mon snart frem igen?

Tirsdag 26/9 2023 kan blive afgørende for hvem, der skal tilføre ny kapital og dermed bliver de nye ejere af SAS.

Tirsdag udløber fristen for den budrunde, der blev resultatet af den konkursbeskyttelse, som flyselskabet SAS måtte ty til som konsekvens af det økonomiske uvejr, der ramte ikke bare SAS, men stort set hele flybranchen i 2020 på grund af Coronakrisen.

Coronakrisen blev særlig kritisk for flybranchen – ikke mindst fordi kunderne, der jo udgør det økonomiske grundlag for den civile passagertrafik, med et slag forsvandt som dug for solen i 2020, da Corona krisen eskalerede.

Kombinationen af Coronarestriktioner og passagertal, der styrtdykkede, gjorde at SAS i april måtte fyre medarbejdere i tusindvis og juni 2020 måtte hjemsende og fyre 700 kabinemedarbejdere og 560 piloter.

Kort tid efter måtte den svenske og danske stat redde SAS med akut tilførsel af ny kapital for flere milliarder.

En verdensompsændende krise

Men det var ikke kun i Skandinavien at Coronakrisen blev særdeles belastende for hele flyindustrien.

Verdens næststørste producent af flymotorer, Rolls-Royce i England, måtte i maj 2020 fyre og hjemsende 9.000 medarbejdere.

Det norske flyselskab Norwegian lukkede sine ruter i Danmark i november 2020 efter den den norske stat havde meddelt, at den ikke ville yde mere økonomisk støtte til Norwegian

I konkursbeskyttelse

Krisen blev så omfattende for SAS, så i februar 2022 offentliggjorde SAS et regnskab med et milliardunderskud på ca. 2,4 milliarder svenske kroner.

I den forbindelse kaldte SAS i en pressemeddelse årene fra 2020 til 2022 for the most challenging in the history of the aviation industry.

Herefter måtte SAS smide håndklædet i ringen og søge om konkursbeskyttelse hos U.S. Bankruptcy Court for the Southern District of New York.

Konkret søgte SAS og fik bevilget et kriselån gennem midler fra den amerikanske kapitalfond Apollo Global Management i New York City, i USA.

Lånet er et såkaldt DIP lån, der gives til selskaber, der er under omstrukturering og som har søgt om Chapter 11 konkursbeskyttelse.

Hvem bliver nye ejere af SAS?

Hermed er vi ved at være fremme ved dagens frist for den budrunde, der kan blive afgørende for hvem, der bliver nye ejere af SAS.

Budrunden er den konkrete manifestation af konkursbeskyttelsen og SAS bestræbelser på at finde nye investorer, der indtil for nylig kunne afgive bud påen eventuel investering og dermed kapitaltilførsel i SAS.

Til tv2nyheder siger Hans Jørgen Elnæs, fra rådgivningsvirksomheden Winair, at der både oplagte kandidater og plads til overraskelser.

Den danske stat

Sydbanks luftfartsanalytiker Jacob Pedersen peger på, også til tv2nyheder, at et flertal i Folketinget allerede inden SAS søgte konkursbeskyttelse havde tilkendegivet, at man ønsker at hjælpe SAS ud af de økonomiske vanskeligheder.

Det skal ifølge Jacob Pedersen og tv2nyhder.dk ske ved at den danske stat øger sin ejerandel og eftergiver SAS sin gæld til den danske stat.

I 2018 afviklede den norske stat sit engagement og ejerskab i SAS, og ifølge tv2nyheder.dk ser det nu også ud til at Sverige er begyndt at ‘ryste på hånden’ om sit ejerskab af SAS.

Apollo

Det var den amerikanske kapitalfond Apollo Global Management, der lagde midler til det kriselån, som SAS fik bevilget i september 2022.

Derfor anses det for naturligt og oplagt at Apollo vil være at finde i den nye ejerkreds.

Jakob Pedersen siger til TV2, at det var den positive tilkendegivelse fra Folketinget, der fik Apollo til at bevilge kriselånet til SAS.

Der været en form for parløb mellem de to, så jeg regner også med, at de kommer til at stå som fremtidige ejere.

Jakob Pedersen, Sydbank til tv2nyheder.dk.

Flyvere nyhedsbrev

Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Modtag en månedlig mail med de nyeste artikler, nyheder og andet fra flyvere.dk i din mailboks.

Ved tilmelding til flyvere.dk nyhedsbrev giver du samtidig tilladelse til at flyvere.dk opbevarer dit navn (valgfrit) og din e-mail indtil du selv afmelder nyhedsbrevet.

Nyeste artikler

Short SC-5 Belfast

Short Belfast

HFB 320 Hansa Jet

HFB 320 Hansa Jet

Yakovlev Yak-40

Yakovlev Yak-40

Mest læste

Læs andre nyheder

Boeing B-52 Stratofortress er styrtet ned kort efter take-off

Boeing B-52 Stratofortress er styrtet ned kort efter take-off

16. juni 2026

Et eksemplar af det ikoniske Boeing B-52 Stratofortress styrtede mandag kort efter start fra Edwards Air Force Base.

Statsrevisorerne kritiserer Forsvarsministeriet: F-35-programmet bliver dyrere end oplyst

Statsrevisorerne kritiserer Forsvarsministeriet: F-35-programmet bliver dyrere end oplyst

8. juni 2026

Statsrevisorerne kritiserer Forsvarsministeriet: F-35-programmet bliver dyrere end oplyst.

Advarer mod Flypenge

Advarer mod Flypenge

27. maj 2026

Selskabet Flypenge, der tilbyder danske flyrejsende hjælp efter aflysninger eller forsinkelser af deres flyrejse, bliver anklaget for at bryde loven.

Guide: Sådan får du pengene tilbage, hvis dit flyselskab går konkurs

Guide: Sådan får du pengene tilbage, hvis dit flyselskab går konkurs

2. maj 2026

Det er enhver rejsendes mareridt: Du har pakket kufferten, men vågner op til nyheden om, at dit flyselskab er gået konkurs.