Flyvevåbnet fylder 70 år den 1. oktober 2020.

Det er et skarpt hjørne Flyvevåbnet runder den 1. oktober 2020 når 70-året for Flyvevåbnet fejres.

Flyvevåbnet har eksisteret i sin nuværende form siden den 1. oktober 1950.

Her blev de to daværende militære flyvestyrker i Danmark, den landmilitære flystyrke Hærens Flyvertropper og den sømilitære flystyrke Marinens Flyvevæsen, lagt sammen til Flyvevåbnet.

Jubilæet rummer en fortælling om en 100-årig tradition og udvikling af dansk militærflyvning – og af Flyvevåbnet.

Fra flyvningerne med Danmarks første militære fly Glenten i 1912 til demonstrationsflyvningerne med Flyvevåbnets nye kampfly Lockheed Martin F-35 i 2019.

Et moderne Flyvevåben

Danmarks forsvarsminister Trine Bramsen udtaler i dagens anledning til Forsvarets hjemmeside:

Flyvevåbnet har i 70 år været med til at passe på Danmark og skabe tryghed. Hver dag løser Flyvevåbnet vigtige opgaver ude og hjemme. Vi har et moderne Flyvevåben, som vores allierede roser og meget gerne vil samarbejde med. Det skyldes ikke mindst de dygtige og meget engagerede medarbejdere.

Trine Bramsen

Flyvevåbnet afholder i dag medaljedage på flyvestationerne rundt omkring i Danmark.

Flyvevåbnet fejrer også dagen med afholdelse af en stor samarbejdsøvelse Blue Knight.

Øvelsen sker på tværs af enheder og flytyper i Flyvevåbnet og rummer også en overflyvning af store dele af Danmark med blandt andet Hercules, hjemmeværnets Defender overvågningsfly og F-16 fly.

På Forsvarets hjemmeside findes en henvisning til et kort over Danmark, der angiver lokaliteter og tidspunkter for Flyvevåbnets overflyvninger.

Dansk militærflyvning i mere end 100 år

Det danske militær har rådet over luftfartøjer i mere end 100 år.

Allerede i 1910 anmodede det danske Marineministerium Det Aeronautiske Selskab, der var Danmarks første luftfartsorganisation, om at uddanne nogle af Marinens officerer til såkaldte aeroplanførere.

I december 1911 startede de første tre flyveelever på en pilotuddannelse, som var blevet etableret af Det Aeronautiske Selskab.

Året efter modtog Marinen det første danske militærfly Glenten, der var flypioneren Robert Svendsens tidligere fly Dania.

Marinens Flyvevæsen

Marinens Flyvevæsen var Danmarks sømilitære flystyrke i perioden fra marts 1912 til oktober 1950.

De første egentlige fly, som Marinens Flyvevæsen rådede over, var udover en enkelt Farman-maskine Ørnen, to Donnet-Leveque søfly.

De blev leveret i april 1913 og blev benævnt Maagen og Ternen – senere Maagen I og Maagen II.

I 1913 blev Marinens Flyveskole oprettet hvor Marinens piloter herefter blev uddannet.

Fly og piloter hørte i begyndelsen til Marinens Undervandsbaads- og flyvebaadsafdeling.

Først i 1923 blev Marinens Flyvevæsen til en selvstændig enhed i den danske marine.

Hærens Flyvetropper

Hærens Flyvetropper blev oprettet samtidig med Marinens Flyvevæsen.

I 1912 oprettede det danske krigsministerium Hærens Flyveskole på Kløvermarken ved København.

Det første fly, som Hærens Flyveskole rådede over var et danskbygget B & S monoplan.

Flyet blev designet og bygget af de to ingeniører Olaf Berg og Louis Storm i 1909-1910, der begge arbejdede på Burmeister og Wain skibsværft i København.

I 1923 blev Flyverkorpset oprettet og den 1. november 1932 skiftede det navn til Hærens Flyvertropper.

Danske flyveværn under to verdenskrige

Den danske neutralitets politik under 1. verdenskrig havde holdt Danmark ude af 1. verdenskrig.

Marinens Flyvevæsen rådede på det tidspunkt nogle få sø-rekognosceringsfly som Maagen og Ternen, sammen med et antal OV (Orlogsværftet) flyvebåde.

Hærens Flyvetropper rådede over B & S monoplanet, nogle Farman fly og senere et Caudron fly og et Bleriot fly.

Under 2. verdenskrig blev Danmark som bekendt invaderet og besat af Nazi-Tyskland.

Det medførte ødelæggelse og beslaglæggelse af alt militært materiel, som kunne anses for at være en trussel mod den Nazi-tyske besættelsesmagt.

Flyvevåbnet

De to danske flyveværn Marinens Flyvevæsen og Hærens Flyvetropper blev den 1. oktober 1950 lagt sammen til det, der nu hedder Flyvevåbnet.

I februar 1951 blev de første fem eskadriller i det nye Flyvevåbnet oprettet.

De blev betegnet og nummeret efter det nydannede transatlantiske forsvarssamarbejde NATOs nummersystem.

De nye eskadriller bestod af fly fra både Marinens Flyvevæsen og fra Hærens Flyvetropper.

1. Luftflotille fra Marinens Flyvevæsen blev til Eskadrille 721.

3. og 4. Eskadrille fra Hærens Flyvertropper blev til Eskadrille 722 i Værløse.

Marinens Flyvevæsen 3. Luftflotille i Karup blev til Eskadrille 723. 

Eskadrille 724 i Karup var nyoprettet.

Flyvevåbnets femte Eskadrille 725 var Hærens Flyvertroppers 5. Eskadrille.